Huset på Johannisstraße 36 blev bygget i slutningen af det 18. århundrede under ejerskab og administration af hospitalet og klosteret „Zum Heiligen Geist“. Først den forreste bygning, senere den bagerste bygning. Bygningens karakteristiske træk er tagets form, planketaget i spidsbueform, svarende til tøndetaget, hvorved tøndetag har en jævn, kontinuerlig kurve. Planketaget er en sjælden form, hvor planker eller plankesektioner sættes sammen i en låneform i et dobbeltlag og derefter skæres i en rund. Bueformen gør det muligt at bygge bro over store spændvidder uden understøtninger, med et lavt materialeforbrug. Brugsarealet i tagrummet er også større end med sadeltag.

Planketage siges at være blevet udviklet for første gang i Frankrig i midten af det 16. århundrede. I Tyskland blev planketage bygget mellem 1790 og 1850.

Det vides ikke, til hvilket formål huset på Johannisstraße 36 blev bygget af klosteret. Det var først i 1847, at det tidligere Süder St. Jürgen blev indlemmet. Arkivbøger fra den følgende periode viste, at forbygningen i årtier husede en hökerei (plattysk: småkøbmand) og senere en børstemagerforretning. De resterende dele af bygningen blev opdelt i små lejeboliger.

I 1993 blev bygningen totalrenoveret af de nuværende ejere og brugere, og tagformen blev igen synliggjort på gadesiden. Ejendommens charme ligger i den centrale beliggenhed i et smukt kvarter og i den store have med en højdeforskel på næsten 20 m.