Verein zur Erhaltung der östlichen Altstadt St. Jürgen / St. Johannis e.V.
er sandsynligvis den ældste gade i Flensborg. Det eksisterede før år 1100. Det blev brugt på dette tidspunkt som et kommunikationsvej
mellem dag Angelburger Straße til et borg. Det burde have stået på bakken overfor St Johnis kirke.
Denne borg blev beboet af en adelsmand: Et gammelt sagn fortæller, at ridderen FLENO. Det fik sit navn sandsynligvis efter området.
Den bestod af en flodmundingen fra vandløb, den flow i derefter nær fjord tip.
Dette vådområde blev dannet frodige voksende "Flen" (gamle dansk pa stråtag) i en stråtag Dansk: Å) den FlenÅ (udtales Fleno > stråtag-stråtag).
Dette vådområde kunne kun sagnomspundne Knights og senere byen Flensborg til deres navn.
Fleno tog i tjeneste hos hertugen Knud Lavard dengang vigtige korsvej af handelsruter skatter
og beskyttet en skillevej, som udviklede sig til en oprettelse celle by Flensborg. Nedenfor slottet opstod stråtækte
fiskernes huse, som gav navn til den nuværende gade. Til ære for denne, historikere folk afskedige som ahistorisk myte er
overfor huset nr. 8 i den såkaldte "Fleno-Park" med en alvorlig plante. I graven anlæg var ud af hver skrot af lig den påståede grundlægger
emuleret. (Se: Flexikon, 2009, s 63).
De fiskernes huse blev revet ned i slutningen af det 18. århundrede eg afløst af nyere boliger.
Flensborg ugentligt avis for hver, 1828
Når huset Süderfischerstr. 8 blev bygget, har været omtrent lige så "omkring 1800" fortalt. Ifølge nyere forskning (Dr. D. Pust) er nu, at: Siden 1825 destilleriet Hans Lorenzen Jordt er registreret på ejendommen. Men hans hus brændte i det efterfølgende år 1926 i juli. Så huset nr. 8 var på ejendommen 1827/28, som det står i dag, bygget og beboet.
Siden 1844 garver Bielenberg var bosiddende i huset. Det faldt placeringen ud til åen, fordi han havde brug for vand til forarbejdning af dyreskind. Han spørge fra kvæg skjuler hendes tykke læder til skosåler, støvler og sadler. Senere var huset også hjemsted for en træ drejere Bielenberg, hans søn så her en snedkeri virksomhed. Huse nr. 8 tilhører, siden af huset nr. 18, som er skjult bag en facade af tilsyneladende blænding truss, til ældste indtil i dag blev stående huse i gaden. Det er en tagrender huset (hans tagrende løber parallelt med vejen). Det har en segmentbogiges indgang med en klassisk indrammet hængslet dør.
1979 opdagede Henning Matthiesen, et Flensborg restaurator af malerier, huset for hans faglige formål og besluttede, at allerede nu stærkt behov for genopretning bygning, til at købe nogle af de antikvitetshandler Otto Boysen, og den oprindelige tilstand, som i etableringen at gendanne.
Dette aftræk i beslutningen privat initiativ, en af de sidste, da sitet oprydning i St. Johnnis venstre stående at genoprette huse, dannede model for i dag stødte her i lille skala, de oprindelige gamle by bygninger tilnærme.
Den Süderfischerstraße 1963
Alle nu overlappende lag og ændringer, som dannede huset, peeling eksperten restaurator med kærlighed sammen med sin ven R. Reuter ned til detaljer, indtil de havde afdækket den oprindelige form af huset, både indenfor og udenfor.
Henning Matthiesen kunne fuldføre sit arbejde kun op til en vis grad. Men før han døde, solgte han huset til kunst pædagoger og kunst lærer Christoph Wiegand, der fortsatte restaureringsarbejdet indledt med sin kone Kirsten. Det var også den bageste for jernbane dæmning ryddet ud, overfor værftet og haven og frisk anvendt. En fundet i oprydninger næsten død Rosenstock var plantet ved indgangen til gaden. Han pryder nu igen så høj klatrerose huset og Süderfischerstraße.
Også en ny afgrøde vokser i dette hus: I 2003 blev musikfestival FolkBaltica grundlagt her. Det blev skabt af Jens-Peter Müller og Reinhard Salamonsberger organiseret.